Odense Eventyr
Proark golf Odense Eventyr åbnede i 1993, og består i dag af en 27 hullers bane af høj standard, en DGU-rated Pay & Play bane samt en 6-hulllers par-3 bane. Odense Eventyr har i flere omgange fået blåstemplet banen, når der er afviklet store turneringer i Danmark. Senest i september 2006 blev der afholdt Ladies European Tour "Nykredit Masters".
Udover at være et af Danmarks største golfanlæg, råder klubben tillige over et stort, flot klubhus, der i stueetagen indeholder sekretariat, golfshop og omklædningsrum. Førstesalen er Café og Restaurant, og herfra kan man udover mad og drikke også nyde udsigten over anlægget.
I Nyholm Golf Academy er vi meget glade for vores samarbejde med Odense Eventyr. Det skyldes ikke mindst de rammer vi er stillet overfor når vi underviser. I 2007 blev der opført overdækning på en del af drivingrangen, og i 2009 blev den oplyst. Det betyder, at man i dag har mulighed for at træne efter mørkets frembrud, og stadigvæk vil kunne følge boldens flugt. Idet videoudstyr er standard, når vi underviser i langt spil, og at trackman også bruges flittigt, ville vi - uden overdækningen - være meget afhængige af vejrforhold, for at kunne gennemføre undervisningen.
Træningsfaciliteterne fuldendes med putting- og indspilsgreens. Mellem klubhus og første tee findes to
puttinggreens, hvoraf den ene også kan bruges til chipping. Til længere indspil findes der et andet indspilsområde med to greens og tilhørende bunker.
Nyholm Golf Academys team i Odense Eventyr består af Martin Holm Larsson og Christian Møller.
Se mere om klubben på disse links:
www.proarkgolf.dk/
www.eventyrrestaurant.dk/
www.eventyrgolf.dk/


