Frederikssund
Nyholm Golf Academy er stolte af fra 2010 sæsonen at byde velkommen til vores nye træningscenter og Proshop på den skønne Frederikssund Golfklub i Hornsherred.
Frederikssund Golfklub har udsøgte faciliteter, som gør det muligt for os at tilbyde både medlemmer og gæster en enestående golfoplevelse.
I det store lyse og imødekommende klubhus har vi vores flotte butik, der har en optimal placering i klubhusets indgangsparti. Klubhuset har desuden en stor flot restaurant der har en dejlig udsigt til Roskilde Fjord. Ved klubhuset findes to udfordrende putting greens og træningsbanen har gode måtter med dejligt blødt underlag.
Fra sæson 2010 bliver der opført en ny Lyngsøe overdækning hvor vi har vores undervisnings base (så snart det er færdigt skal der ligge billeder af det). Vi benytter video i al vores langtspils undervisning og der er en effektiv overdækning nødvendig for at beskytte udstyret mod det lunefulde danske vejr. Ved siden af træningsbanen ligger en skøn oase af et indspilsområde.
Det er et område, der kan give trænings udfordringer til alle spillere på alle niveauer og som er virkelig indbydende for øjet at træne på. Nyholm Golf Academys faste team i Frederikssund Golfklub består af Heini Hansen (butikschef), Dorthe Bertelsen, Morten Hedegaard (Instructor) og Martin Raal Kold (Master Instructor). Desuden vil Leif Nyholm og flere af de andre trænere løbende kigge forbi.
Golf for alle
Golfpakker – firma og familie
Kom ud og spil golf med venner, familie og kollegaer. Golf er for alle, også for dem, der ikke har prøvet det før!
Er i en gruppe kollegaer, venner eller familie der vil have en sjov dag på en rigtig golfbane, tilbyder Frederikssund Golfklub i samarbejde med Nyholm Golf Academy mange forskellige golfoplevelser.
Gør oplevelsen komplet med morgenmad, frokost, aftensmad og/eller snacks i Restaurant Egelunden.
Nyholm Golf Academy står for al instruktion og forbereder jer på at spille 9 hullers Pay & Play på egen hånd.
Alle pakker er inkl. leje af udstyr, bolde i forbindelse med instruktion, greenfee og instruktion.
Bemærk at i selv skal købe bolde, tees og pitchfork til spil på Pay & Play banen. I finder Nyholm Golf Academys velassorterede golfshop i klubhuset Frederikssund Golfklub.
Der er betaling for minimum 6 personer ved alle arrangementer.
Golf for alle – basis
Til den mindre familie eller firmaudflugt
Pakken indeholder en times instruktion i basale golf færdigheder, sikkerhed og en kort introduktion til spillets regler.
Det er efterfulgt af en 9-hullers golfturnering på Pay & Play banen. (Højest 24 personer)
Pris pr. person: kr. 345,-
Tillæg weekend: kr. 50,-
Golf for alle – udvidet
Til dem der vil lidt mere – f.eks. den store familie eller firmaudflugt
Pakken indeholder 1½ times instruktion i simpel golfteknik, sikkerhed og en kort introduktion til spillets regler.
Det er efterfulgt af en 9-hullers golfturnering på Pay & Play banen. Pakken indeholder også 9 hullers puttekonkurrence på puttinggreen.
Pris pr. person: kr. 395,-
Tillæg weekend: kr. 50,-




