Det står vi for
Uddannelse
NGA trænerteam er at finde ved stort set alle uddannelses seminar som udbydes af PGA. Denne passion for sporten og lysten til at dygtiggøre sig, ser vi som et must for at tilbyde den bedst mulige service til de spillere, som kommer til træning i NGA. I NGA vil vi være de bedste.
Træningsudstyr
Heller ikke her går NGA på kompromis. Vi har siden grundlæggelsen af NGA i 2001 haft det mål, at ingen i Norden skulle kunne tilbyde noget som vi ikke kunne matche når det kommer til teknologiske træningsredskaber. Af nævneværdige ting har vi pr. dags dato 4 stk. trackman, 1 stk. SAM puttlab, 1 stk. 3D biodynamic, 10 stk. V1 Software, 1 stk. SAM balancelab. Alt sammen til en værdi på ca. 800.000 kr. Vedhæftet er en nærmere beskrivelse at de forskellige produkter, og i hvilke sammenhænge vi benytter disse.
Firmaprodukter
Grundet Leif Nyholms kendte navn har vi selvfølgelig rigtige mange henvendelser fra firmaer over hele landet, som gerne vil have os til at gøre deres firmadag til noget specielt. Vores mulighed for at samle op til 10 trænere på et sted og samtidig tilbyde unikke træningsudstyr gør, at vi kan tilbyde et helt unik firmaprodukt for de firmaer, som vil gøre noget lidt ekstraordinær ud af deres golfdag (se vedhæftet for mere detaljeret beskrivelse af firmaprodukter)
Service
NGA stræber selvfølgelig mod et højt service niveau overfor vores kunder. (Klubbens medlemmer). Vigtigt er det, at vi altid møder til tiden, velklædt og klar til at tage imod kundens ønsker.
Udvikling
Undersøgelser viser, at den vigtigste parameter, for at et medlem forbliver et medlem og ikke kaster sig over en anden sport, er deres evne til at ramme en golfbold. Det er derfor et must for NGA og golfklubbens forretning, at vi hele tiden udvikler de golfspillere, som er i klubben. Vi benytter bl.a. to hjælpemidler til at sørge for, at klubbens medlemmer sikres udvikling, når de går til træning. Den ene er en videoanalyse, som kunden altid får tilsendt efter lektionen, således lektionens indhold ikke glemmes. Den anden del er at ligge denne analyse ind på spilleren egen hjemmeside, hvor kommentar, øvelser, statistik og meget mere samles for den enkelte. Denne tilgang til undervisningen sikrer, at vores kunder forstår budskabet i træningen, og at det ikke bare bliver et par fif, som vi alle ved ikke hjælper på den lange bane.
Medie
Nyholm Golf Academy er et stærkt brand, som pryder alle golfmedier i landet. Her kan blandt andet nævnes artikler i golfmagasinet, golfavisen, golfbladet og teetime.dk. Derudover er Leif Nyholm og Anders Christiansen også jævnligt kommentator på TV3. Det er klart at alt den opmærksomhed smitter positivt af på klubber vi arbejder sammen med.
Elite
NGA har stor erfaring med elitearbejde. Som vi populært siger, så har Leif undervist de fleste, som har formået at tjene penge på at spille golf. Anders arbejder pt. som herrelandstræner, Martin Kold har stået for den store elite satsning i Odense Eventyr, som i år rykkede op i Elitedivisionen. Anders og Leif vil i samarbejde med den ansvarlige i klubben gennemgå alle spillere og lave en handleplan for den enkelte.
Junior
En stor del af NGA trænerstab er også tilknyttet Dansk Junior Golf Akademi (DJGA), som drives af Peter Thomsen og David Dickmeiss (begge NGA trænere). DJGA står for en meget stor del af Danmarks talentudvikling og næste alle landsholdsspillere udvikles gennem DJGA. Erfaringerne fra dette arbejde gives selvfølgelig videre til de klubber, som vi er tilknyttet. Lige som med elitearbejdet vil Peter i samarbejde med klubbens ansvarlige komme med inspiration til juniortræningen og den enkelte spillers udvikling.
Begyndere
En klub er meget mere end elitearbejde. Det er derfor vigtigt, at NGA trænere møder op med et stort engagement og glæde til Begyndertræning. Det er vigtigt for NGA, at vi er med i opbygningen af begynder programmet. Det er et must at vores elever får en god start på deres golfkarriere, så vi kan fastholde ham/hende i klubben.


