Bunkers er et strafområde. Det er ikke meningen de skal være nemme at komme ud af, men med moderne udstyr og bedre vedligeholdte bunkers er det faktisk lettere end du tror. Desværre er virkeligheden for de fleste amatørgolfspillere, at hvis de lander i en greenbunker, kan det hurtigt føre til flere spildte slag. Jeg er sikker på at de fleste på et tidspunkt endda har prøvet, hvor bolden ikke engang er kommet ud af sandet……Dette fører oftest til en masse frustrationer, og det er på ingen måde nogle sjov situation at stå i!
Du kan altid være uheldig med et dårligt lie i bunkeren. Men ligger bolden bare nogenlunde i sandet, er der to simple ting vi prøver at opnå med slaget
Hvordan får jeg det til at se lige så let ud som proern?
Selvom et greenside-bunkerslag ikke er et langt slag, er det det eneste slag i golf, hvor målet er ikke at ramme bolden. Køllen skal ramme sandet før bolden og komme med høj hastighed, især hvis sandet er tungt og dybt.
Køllen skal også ramme sandet med en forholdsvis flad angrebsvinkel. Bliver angrebsvinklen for stejl, vil køllen oftest grave sig ned i sandet, og dette kan mange gange føre til at bolden ikke kommer ud.
Placer dine fødder med cirka skulderbredde afstand fra hinanden, og bolden 2-3 centimeter foran midten af stancen, ligesom vist på billedet ovenfor. Denne opstilling hjælper med at:
Vrid dine fødder ned i sandet i opstillingen. Det er nemlig ikke tilladt at teste dybden og mængden af sand med din kølle inden du slår, men der er intet der forhindrer dig i at vurdere sandet med dine fødder, når du stiller dig op til bolden.
Bøj desuden knæene lidt mere, end du ellers normalt ville gøre. Dette hjælper med den fladere angrebsvinkel, samt giver dig mere stabilitet i underkroppen gennem svinget.
Åbn slagfladen på køllen (dette skaber mere loft på slagfalden), og åben også din stance (sigt mere til venstre hvis du er højrehåndet) og tag derefter dit grip. Hold lidt længere nede på køllen for øget kontrol.
Slagets længde, mængden af green foran flaget du har at arbejde med, og hvor højt du ønsker bolden skal flyve, dikterer hvor meget du skal åbne slagfladen. Jo mere du åbner slagfladen, jo højere og kortere flyver bolden.
To meget almindelige problemer jeg ser i sandet, er golfspillere, der:
Begge disse fejl forårsager maget ustabil kontakt, samt total mangel på kontrol over længden af bunkerslagene.
Kæmper du med mangel på stabilitet fra bunkeren, er her to glimrende øvelser, de fleste spillere vil have stor gavn af:
Slå nogle bunkerslag med din højre hæl løftet fra jorden (for en højrehånds-spiller), så størstedelen af din vægt ligger på din forreste fod i opstillingen. Hold din højre hæl løftet fra jorden igennem hele slaget, så du ikke falder tilbage. Du vil hurtigt opdage, at du ikke behøver at læne dig tilbage for at løfte bolden ud af sandet – loftet på køllens slagflade vil gøre dette for dig.
Hvis du holder din vægt på forreste fod igennem hele svinget, vil din kontakt bliver langt mere stabil og du giver køllen langt bedre mulighed for at ”poppe” bolden ud af sandet.
For de af jer, der har tendens til at bremse / decelerere i løbet af nedsvinget, skal du øve dig på at gøre gennemsvinget længere end dit tilbagesving. Dette skaber acceleration i løbet af nedsvinget, og du skal dermed kunne høre køllen lave en ”dunk” / ”splash” lyd når den rammer sandet.
Forestil dig en urskive, og sving tilbage, så din venstre arm (for en højrehåndet golfspiller) peger på klokken 9. Accelerér fremad til klokken 2 i din afslutning, og sørg for, at brystet peger til venstre for målet, som jeg har gjort på billederne nedenunder. Bemærk, at håndleddets hængsling i gennemsvinget er det samme som i tilbagesvinget. Arme, hænder og krop skal alle arbejde sammen og accelerere igennem slaget!
Når du har opnået en solid og ensartet kontakt med sand/bold, kan du begynde at eksperimentere med afstanden og højden på dine bunkerslag.
Eksperimenter med et mere eller mindre åbent køllehoved i opstillingen, og med et kortere eller længere tilbagesving.
Prøv stige-øvelsen
Prøv kort/lang øvelsen
Stil dig i en bunker, med at flag tæt på, og et længere væk. Slå 10 bolde, skiftevis mellem flaget langt væk og tæt på – hvor mange sandsaves kan du lave? Kan du lave 6 eller 7 som tour-spillerne? Udfordre dig selv i din træning og sørg altid for at have det sjovt!
Dansk Golf Akademi
Tjørnevej 18
2800 Kongens Lyngby
Telefon +45 40 36 85 05
E-mail info@danskgolfakademi.dk
CVR 29 23 95 09
Copyright @ 2021 - Dansk Golf Akademi. Designet af Nicolai Cetti