• 40368505
  • info@danskgolfakademi.dk

svingteknik

3 Enkle Tips For Bedre Opstilling!

3 Enkle Tips For Bedre Opstilling!

Vil du have mere fart, pålidelighed og undgå skader? Det vil du selvfølgelig, for hvem vil ikke det? Nøglen til dette findes i en korrekt opstilling.

Ved at skabe en solid base for dit golfsving, får du muligheden for at levere køllen med mere fart og ensartethed.

Sarah-Jane Shepherd
Sarah-Jane Shepherd
PGA Coach

Den måde vi stiller op på, når vi skal slå til golfbolden, har en direkte påvirkning på den måde, vi er i stand til at bevæge og svinge køllen. Det virker logisk, at en dårlig opstilling vil føre til en dårlig svingteknik, som yderligere vil føre til nogle dårlige slag. En god opstilling vil på den anden side give dig en større chance for at opnå en god svingteknik, som er faciliterende for lige og længere golfslag.

Mange golfspillere har en god kropsholdning, men under deres tilbagesving mister de de gode tendenser, de har skabt ved enten at løfte sig eller rejse sig op. Dette fører ofte til inkonsistente slag, enten tunge eller tynde, som kun vil medføre problemer ude på golfbanen.

Så hvad er en god opstilling?

Stå som en atlet

Hvis man ser på kvinderne eller mændene på touren, så vil du opdage, at de alle ser stærke og atletiske ud, når de stiller sig op til golfbolden, hvad enten det er et kort jernslag, eller det er med driveren fra tee. Du kan muligvis se variationer i alle andre dele af golfsvinget, men opstillingen er konsistent blandt alle topspillere. Der er en grund til dette!

En god opstilling tillader ikke alene en bedre overkropsrotation og mere potentiel kraft, men den reducerer også risikoen for skader og rygproblemer, så hvorfor skal vi ikke forsøge at opnå dette. 

Her er et par punkter, der kan sikre, at du er i den korrekte position, når du tager din opstilling:

1. Stå Oprejst 

Stå oprejst, hvor enden af din kølle er omtrent en hånds afstand fra dit bæltespænde og parallelt med jorden, som vist ovenfor. Dine skuldre skal være rette, og der må ikke ses en kurve nede ved lænden. Afrundede skuldre eller en kurvet lænd begrænser rotationen og lægger pres på din rygsøjle, hvilket kan føre til skader.

En ret rygposition kan føles unaturlig for mange golfspillere, inklusiv mig selv. Det er dog noget, som jeg konstant holder øje med, når jeg selv træner. Du kan også nemt kontrollere din rygposition, når du træner, enten i et spejl eller ved at bede en anden om at tage et hurtigt billede.

2. Vægten På Trædepuderne

Vægtfordelingen på foden skal ligge mere på trædepuderne end på hælene og tæerne. En god øvelse til dette er, at du rejser dig op på trædepuderne og roligt sænker dig igen, som vist ovenfor. Du kan vugge frem og tilbage, indtil du føler, at vægten er på trædepuderne, dog ikke så meget, at du mister balancen.

3. Bøj Dig Forover

Bøj forsigtigt i knæene for at fjerne spændingerne i benene. Tip overkroppen forover fra hoften, imens du holder din ryg så ret som muligt, og sænk dernæst køllen gradvist mod jorden. Hvor meget man kan bøje rygsøljen forover varierer fra spiller til spiller alt efter højden. Skuldrene, knæene og fødderne skal være på linje, som vist på billedet, og enden af grippet skal pege mod dit bæltespænde. Dine arme vil hænge naturligt ned fra dine skuldre, når køllehovedet er jævnt med jorden.

  • Hvis man bøjer sig for meget forover i opstillingen, skaber det tit en tendens til at golfspilleren rejser sig op under tilbagesvinget, hvorfor rotationen i overkroppen minimeres og de potentielle kræfter formindskes.
  • Golfspillere, der står for oprejst i deres opstilling, har ofte for meget vægt på hælene samt overstrækning i knæene, hvilket kan føre til dårlig kontakt og igen tab af længde. 

Træn for at vedligeholde det!

Når man har en korrekt holdning i kroppen, er det vigtigt at vedligeholde denne igennem svinget, hvis du vil opnå en solid boldkontakt og den maksimale længde.

Som vist på billede 1 ovenfor, har jeg bibeholdt min holdning i overkroppen, imens jeg roterer mine skuldre og overkrop for at få køllen til toppen af tilbagesvinget. Jeg har opbygget en masse energi og kraft, som er klar til at blive sluppet løs i mit nedsving. Mit hoved forbliver i den samme position, som det var i under min opstilling, fordi vinklen på min rygsølje ikke har ændret sig. Dette er essentielt for at finde den gode kontakt.

Hvis jeg mister vinklen på min rygsøjle i tilbagesvinget (som vist på billede 2), så forøges højden, og mine skuldre roterer på et fladere plan. Dette medfører, at mindre kraft opbygges, fordi mine core-muskler ikke rigtig er en del af svinget. På et tidspunkt under nedsvinget er jeg derfor nødsaget til at søge ned igen for at få en god kontakt til bolden. Dette kræver exceptionelt god timing, hvorfor det oftest er et stort problem!

Perfekt træning til kroppens holdning

Her er et par træningsøvelser, som sikrer, at din kropsholdning bevares i dit tilbagesving. Dette fremmer en bedre overkropsrotation:

Denne øvelse kan synes simple, men den er ekstremt effektiv. Tag din sædvanlige opstilling og placer køllen parallelt på fronten af dine skuldre. Grippet på din kølle skal være på din venstre skulder (for en højrehåndet golfspiller). Roter din overkrop, som du vil gøre, når du svinger tilbage, men langsommere end normalt. Husk at bibehold vinklen på din rygsøjle, som vist på billede 1. Når du når toppen af dit tilbagesving, burde du nu kunne se, at din venstre skulder samt grippet af køllen peger ned i mod jorden, en smule på ydresiden af bolden.

Hvis du mister din vinkel på rygsøjlen og rejser dig op i tilbagesvinget, så vil køllen pege langt væk fra bolden og måske overhovedet ikke ned mod jorden, som vist på billede 2. Prøv at begrænse hofterotationen, når skulderne drejer for virkelig at mærke dine core-muskler arbejde!

Denne øvelse kan også laves sammen med andre. Lav to eller tre langsomme tilbagesving med et mellemjern, imens din partner holder dig på hovedet. Dette medvirker til, at du roterer i stedet for at rejse dig op. Forsøg dernæst at gentage denne bevægelse, mens du slår et par slag. Ved bevidst at svinge langsommere, kan du mærke, at dine core-muskler arbejder, når du roterer, og du vil også kunne mærke, hvis du mister din positur.

Husk du altid kan skrive til mig på sj@dkga.dk med spørgsmål.

Rigtig god træningslyst!

3 Tips Til Mere Fart!

3 Tips Til Mere Fart!

Klar, Parat, Fart!

Lad os være ærlige – hvem vil ikke have et par meter ekstra fra tee?

Det vil jeg i hvert fald!

Golfbanerne bliver kun længere og sværere. Winged Foot banen, som var vært for dette års US open, er lidt over 6800 meter lang. Royal Troon, som afholdte British Open for kvinderne i 2020, er omkring 6000 meter.

Så lad os se det i øjnene: vi kan alle bruge noget mere længde uanset vores alder, evner og køn.

Sarah-Jane Shepherd
Sarah-Jane Shepherd
PGA Coach

Køllehovedets hastighed er nøglen!

Jo hurtigere køllehovedet bevæger sig i kontaktøjeblikket, jo længere vil bolden flyve – forudsat at bolden rammes i centrum af køllehovedet.

Fakta: 

  • Køllehovedets gennemsnitlige hastighed for en PGA tour-spiller med en driver er 113 mph, hvor den for den gennemsnitlige mandlige golfspiller er 94 mph.
  • Køllehovedets gennemsnitlig hastighed for en LPGA tour-spiller er 94 mph, hvor den for de gennemsnitlige kvindelige golfspillere er 79 mph.
  • Ved at øge køllehovedets hastighed med bare 1 mph kan man drive bolden 3 yards længere med sin driver.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan opnå dette uden at miste kontrollen?

Brede Buer 

Driveren svinges rundt om vores krop i en bue. Når vi i tilbagesvinget når toppen, gælder det faktum, at jo bredere buen er, jo længere væk er køllehovedet fra vores krop, og jo mere hastighed kan vi generere. En bred bue i vores tilbagesving kombineret med en god håndledshængsling, udgør potentialet for den hurtigste fart i køllehovedet.   

Mange golfspillere mister bredden i deres tilbagesving i et forsøg på at opnå mere længde. Dette skyldes, at venstre arm (for en højrehåndet golfspiller) ikke holdes strakt og derfor bøjes ved albuen, hvilket resulterer i at svingbuen bliver smallere.

Man kan også se, at køllehovedet har bevæget sig forbi den horisontale linje på toppen. Her kan man argumentere for, at dette burde genere mere fart i køllehovedet, end hvis køllen var horisontal, fordi buen er bredere. Dette kan være rigtigt, men så snart vi ser et for langt tilbagesving, så bliver det sværere at bibeholde kontrollen. Så selvom bolden flyver et par meter længere, så er der større sandsynlighed for, at den er på vej på skovtur i stedet for at finde fairway!

Tænk bredt!

Bredde og kontrol i tilbagesvinget er nødvendigt for at generere kraft og stabilitet. Her er en simpel øvelse for at være sikker på, at du finder den optimale position:

Tag opstilling til et drive og sving langsomt tilbage, mens du holder din vestre arm strakt (for en højrehåndet golfspiller). Her skal driveren i tilbagesvinget stryge henad græsset de første par centimeter. Dette sikrer at skulderne drejer fra begyndelse af tilbagesvinget samt at køllehovedet ikke løftes.

Golfsving start

Fortsæt dette tilbagesving indtil den venstre arm er parallel med jorden. På dette tidspunkt skal håndleddene være hængslede, så køllen er vertikal, og den venstre arm stadigvæk er strakt. Herfra skal skulderne rotere for at nå toppen af tilbagesvinget.

Forsøg at rotere skulderne så meget som muligt samtidig med at hofterotationen begrænses, så vi virkelig mærker hvordan musklerne i venstre arm og overkroppen arbejder.

Slå et par bolde fra denne position og mærk, hvordan der skabes fart i nedsvinget!

Fartøvelser!

Her er et par ekstra øvelser, som kan hjælpe dig med at øge køllehovedets hastighed, så du kan drive dine medspillere ud.

1. Hør Suset

Fartovelser

Vend din driver omvendt og tag dit normale grib på skaftet lige under køllehovedet. Hold køllen ud foran dig og sving igennem luften. Idet du svinger, vil du hører en susende lyd, når kølleskaftet svinges gennem kontaktzonen. Prøv at generere så høj en susende lyd, som du kan: jo højere lyden er, jo mere fart er genereret. Prøv nu at vende køllen rigtigt og prøv at udføre det samme. 

2. Side Step

Dette er en udvidelse af første øvelse. Vend din driver omvendt og tag dit normale grip på skaftet lige under køllehovedet, hvor dine fødder i opstillingen skal være samlet. Sving køllen tilbage, men lige inden du når toppen af dit tilbagesving, skal du tage et skridt til siden med din venstre fod (for en højrehåndet golfspiller). Færdiggør svinget, og forsøg at lave en så høj en susende lyd som muligt.

Side step Golfsving

Ved at tage et skridt frem mod målet, før du når toppen af tilbagesvinget, kan du strække kroppen yderligere, så der genereres en højere fart. Dette skridt fremmer endvidere det korrekte nedsving samt den rigtig vægtoverførsel, når vi svinger køllen igennem.

Slå et par bolde med denne øvelse – jeg anbefaler jer at bruge et jern mellem 6 – 9 samt at placere bolden på en lav tee for at gøre øvelsen lidt nemmere at udføre.

3. Den tunge kølle

Dette er en god øvelse at generere fart med, men den kan også være en del af din opvarmning for at få musklerne ordentligt i gang. Gør det jævnligt et par uger eller måneder, så vil du hurtigt mærke, at du bliver mere fleksibel og stærkere.

Two clubs swing

Brug en tung træningskølle eller tag to korte jern som for eksempel en pitching wedge og et 9-jern. Hold dem sammen med dine hænder rundt om grippene som vist ovenfor. Hold jernene et par centimeter over jorden og lav fire eller fem langsomme sving. Forsøg at lave et blødt sving, hvor du har fokus på at holde balancen.

Ved at svinge noget, der er tungere end normalt, sættes der gang i musklerne i både skuldre og overkrop. Tag din driver og lav et par sving. Den vil nu føles let som en fjer! Se hvor meget fart og kraft du nu kan generere ved at slå et par bolde.

Husk du altid kan skrive til mig på sj@dkga.dk med spørgsmål.
Rigtig god træningslyst!

5 Bunkerslag Tips – Kom sikkert ud af sandet!

Kom sikkert ud af sandet Hver gang!

Bunkerslag-forside
I 2019 var den højeste procent sandsaves på PGA Touren 67% fra greenbunkers. På LPGA Touren var det 63%. Med andre ord kommer de bedste mandlige og kvindelige spillere i verden ind og i fra en greenbunker 6 eller 7 gange ud af 10. 
 
Sarah-Jane Shepherd
Sarah-Jane Shepherd
PGA Coach
 
Er du jaloux på hvor let de professionelle får bunkerslag til at se ud – du kan også gøre det!

Bunkers er et strafområde. Det er ikke meningen de skal være nemme at komme ud af, men med moderne udstyr og bedre vedligeholdte bunkers er det faktisk lettere end du tror. Desværre er virkeligheden for de fleste amatørgolfspillere, at hvis de lander i en greenbunker, kan det hurtigt føre til flere spildte slag. Jeg er sikker på at de fleste på et tidspunkt endda har prøvet, hvor bolden ikke engang er kommet ud af sandet……Dette fører oftest til en masse frustrationer, og det er på ingen måde nogle sjov situation at stå i!

Dette vil du lære i artiklen

Du kan altid være uheldig med et dårligt lie i bunkeren. Men ligger bolden bare nogenlunde i sandet, er der to simple ting vi prøver at opnå med slaget

  1. Få bolden ud af bunkeren
  2. Få bolden så tæt på hullet som muligt

Hvordan får jeg det til at se lige så let ud som proern?

1. Få styr på opstillingen

Selvom et greenside-bunkerslag ikke er et langt slag, er det det eneste slag i golf, hvor målet er ikke at ramme bolden. Køllen skal ramme sandet før bolden og komme med høj hastighed, især hvis sandet er tungt og dybt.

Køllen skal også ramme sandet med en forholdsvis flad angrebsvinkel. Bliver angrebsvinklen for stejl, vil køllen oftest grave sig ned i sandet, og dette kan mange gange føre til at bolden ikke kommer ud.

Bunkerslag-opstilling
Sådan skal du stille dig op til bolden

Placer dine fødder med cirka skulderbredde afstand fra hinanden, og bolden 2-3 centimeter foran midten af stancen, ligesom vist på billedet ovenfor. Denne opstilling hjælper med at:

  • Køllen kommer ned med en fladere angrebsvinkel
  • Køllen rammer sandet før bolden
  • Du kan holden en god balance, når du svinger køllen med høj hastighed.

Vrid dine fødder ned i sandet i opstillingen. Det er nemlig ikke tilladt at teste dybden og mængden af sand med din kølle inden du slår, men der er intet der forhindrer dig i at vurdere sandet med dine fødder, når du stiller dig op til bolden.

Bøj desuden knæene lidt mere, end du ellers normalt ville gøre. Dette hjælper med den fladere angrebsvinkel, samt giver dig mere stabilitet i underkroppen gennem svinget.

Åbn slagfladen på køllen (dette skaber mere loft på slagfalden)og åben også din stance (sigt mere til venstre hvis du er højrehåndet) og tag derefter dit grip. Hold lidt længere nede på køllen for øget kontrol.

Slagets længde, mængden af green foran flaget du har at arbejde med, og hvor højt du ønsker bolden skal flyve, dikterer hvor meget du skal åbne slagfladen. Jo mere du åbner slagfladen, jo højere og kortere flyver bolden.

2. Deceleration og at køllen graver = KATASTROFE!

To meget almindelige problemer jeg ser i sandet, er golfspillere, der:

  • Holder deres vægt på den bagerste fod, og prøver at ”løfte” bolden ud
  • Bremser svinget på vej ned mod bolden

Begge disse fejl forårsager maget ustabil kontakt,  samt total mangel på kontrol over længden af bunkerslagene.

Bunkerslag-decelerere

Kæmper du med mangel på stabilitet fra bunkeren, er her to glimrende øvelser, de fleste spillere vil have stor gavn af:

Få vægten fremad

Slå nogle bunkerslag med din højre hæl løftet fra jorden (for en højrehånds-spiller), så størstedelen af din vægt ligger på din forreste fod i opstillingen. Hold din højre hæl løftet fra jorden igennem hele slaget, så du ikke falder tilbage. Du vil hurtigt opdage, at du ikke behøver at læne dig tilbage for at løfte bolden ud af sandet – loftet på køllens slagflade vil gøre dette for dig.

Hvis du holder din vægt på forreste fod igennem hele svinget, vil din kontakt bliver langt mere stabil og du giver køllen langt bedre mulighed for at ”poppe” bolden ud af sandet.

 
Hør den rigtige lyd

For de af jer, der har tendens til at bremse / decelerere i løbet af nedsvinget, skal du øve dig på at gøre gennemsvinget længere end dit tilbagesving. Dette skaber acceleration i løbet af nedsvinget, og du skal dermed kunne høre køllen lave en ”dunk” / ”splash” lyd når den rammer sandet.

Forestil dig en urskive, og sving tilbage, så din venstre arm (for en højrehåndet golfspiller) peger på klokken 9. Accelerér fremad til klokken 2 i din afslutning, og sørg for, at brystet peger til venstre for målet, som jeg har gjort på billederne nedenunder. Bemærk, at håndleddets hængsling i gennemsvinget er det samme som i tilbagesvinget. Arme, hænder og krop skal alle arbejde sammen og accelerere igennem slaget!

Bunkerslag-acceration
 

3. Få styr på længden

Når du har opnået en solid og ensartet kontakt med sand/bold, kan du begynde at eksperimentere med afstanden og højden på dine bunkerslag.

Eksperimenter med et mere eller mindre åbent køllehoved i opstillingen, og med et kortere eller længere tilbagesving.

Prøv stige-øvelsen

  • Slå et højt og kort slag
  • Næste slag skal være et par meter længere
  • Tredje slag skal nu slås således at bolden stopper mellem bold 1 og 2 du slog før.

Prøv kort/lang øvelsen

Stil dig i en bunker, med at flag tæt på, og et længere væk. Slå 10 bolde, skiftevis mellem flaget langt væk og tæt på – hvor mange sandsaves kan du lave? Kan du lave 6 eller 7 som tour-spillerne? Udfordre dig selv i din træning og sørg altid for at have det sjovt!

Husk du altid kan skrive til mig på sj@dkga.dk med spørgsmål.
Rigtig god træningslyst!

9 Effektive Chipping Tips

9 Effektive Chipping Tips 

Jeg tror du vil være enig med mig, når jeg fortæller dig …

At når du chipper, vil du aldrig slå bolden så tæt på hullet som du gerne vil, hvis du ikke har 100% kontrol over hvordan kontakten med bolden er. Med de følgende 9 enkle, men alligevel yderst effektive chipping tips, vil din kontakt med bolden blive bedre end nogensinde, og du vil slå bolden tættere på hullet end du har gjort før.

Én ting du skal huske: De følgende teknikker er beregnet til et “standard / basis” mellemhøjde chip med en wedge. Uendelige variationer af de følgende 9 komponenter vil og skal laves i slagene rundt omkring green, for at tilpasse slagene til situationerne

Alle 9 chipping tips er lige vigtige, så sørg for at læs hele vejen til bunden!

 

1. Byg det rigtige fundament.

Med en opstilling der matcher det ønskede slag, er der størst chance for at slå et solidt chip, og hvorfor skulle man ikke give sig selv de bedste odds fra start af.

Lad os se på billederne nedenfor.

Setup-chipping

På de 2 billeder til højre ses, hvordan en optimal opstilling til et basis/standart mellem-højde chip skal se ud. Et par ting at bemærke er:

• Bolden er placeret lige under spillerens brystben.

• Hænderne er placeret lige indenfor venstre lår af spilleren

• Vægtfordelingen er 55% på venstre fod og 45% på højre fod.

 

Men hvorfor er disse 3 ting vigtige?

 

Disse 3 ting kombineret vil skabe den rette mængde ”skaftlæn” (skaftets hældning set forfra) i opstillingen, hvilket vil skabe de rette betingelser for, at køllen glider/smutter hen over jorden ved impact.

Billede nr. 1 viser en forkert opstilling til et basis mellem-højde slag.

Andre ting at bemærke ved opstillingen er:

 

• Hælene er ca. 1 køllehoved fra hinanden, venstre tå peger omkring 30 grader udad.

• Afslappede arme og hænder

• Kroppen er i en afslappet position.

 

2. Hvilken vej svinger du?

Med den rigtige opstilling etableret, bevæger vi os videre til første ud af to nøgleelementer i tilbagesvinget. Hvis du ikke svinger køllen tilbage langs det man kalder ”svingplanet”, gør du det langt svære for dig selv end nødvendigt.

Nu tænker du måske:

 

Hvad er svingplanet? Svingplanet er den vinkel, som køllens skaft skaber ved opstillingen set fra det vi kalder “down the line” vinklen. Se på billede nr. 1 nedenfor:

Svingplanet

Linjen trukket på billede nr. 1 er svingplanet. Dette er det plan, som køllehovedet skal svinges op langs i tilbagesvinget.

For at svinge køllen den rigtige vej tilbage, som vist på billede nr. 4, skal følgende ting koordineres:

• Håndleddene kan bevæge sig på 3 forskellige måder, og de 3 forskellige retninger skal koordineres for at svinge køllen tilbage langs svingplanet.

• Mængden af drejning/rotation i kroppen skal matche håndledsbevægelserne.

 

Men hvordan sikre man sig at man svinger langs svingplanet?

 

Godt spørgsmål! Det kan være svært for spilleren selv at træne og tjekke det. 2 ting kan dog gøres:

• Brug et kamera (smartphone) til at optage din sving fra DTL-vinklen.

• Brug øvelsen som er vist nedenfor

 
 
 

3. Et åbent køllehoved er et glad køllehoved

Det andet nøgleelement i tilbagesvinget er køllehovedet. Mere specifikt, hvordan ”leading edge” af køllen peger i forhold til jorden, når køllen er vandret i tilbagesvinget. Du skal tillade køllehovedet at åbne op når du svinger tilbage. Her er hvorfor:

• Et åbent køllehoved skaber de rigtige forudsætninger for at undersiden af køllehovedet kan glide/smutte henover jorden ved impact, i stedet for at ”leading edge”graver sig ned i jorden.

• Et åbent køllehoved giver dig mulighed for at ”release” køllen ordentligt i nedsvinget.

Åben Køllehoved

Nu ved du hvorfor du skal gøre det. Nu skal du bare vide hvordan. Dette kan være lidt vanskeligere, fordi åbningen af køllehovedet kan ske på forskellige måder. Her er de 2 mest almindelige måder at gøre det på:

 

• Åben køllehovedet allerede i opstillingen

• I tilbagesvinget, lad venstre underarm rotere med uret. Dette åbner køllehovedet.

 

Begge teknikker åbner køllehovedet og gør at leading edge peger mere op i luften, som vist på billede nr. 2. Billede nummer 1. viser et meget lukket køllehoved, hvilket er en katastrofe. Billede nr. 3 viser et meget åbent køllehoved, som også får køllen til at glide over jorden ved impact, men det vil også gøre at bolden flyver enormt højt, højere end vi ønkser på at basis/standart højde chip.

 

4. Giv slip!

Vi har nu gennemgået hvordan et ordentlig tilbagesving skal foregå. Næste step er derfor naturligt nok nedsvinget. En meget normal ting som folk er blevet fortalt når de chipper, er at holde håndleddene helt stille og stive. Jeg tillader mig at være uenig.

 

Her er hvorfor: 

 

Der skal være frihed i dine håndled, fordi de muliggøre en naturlig release af køllen. Dette vil sørge for at skabe de bedst mulig impact-forhold. Sørg derfor for følgende i nedsvinget:

• Lad dine hænder og håndled være frie og afslappede i nedsvinget.

• Styr ikke køllen i forskellige retninger, den skal bevæge sig i sit eget naturlige flow.

• Vær ikke bange for at bevægelsen bliver en smule “håndleds-agtigt”, hvis du er vant til at holde din håndled helt stiv.

Release køllen


5. Din release skal have støtte

Som nævnt ovenfor er det nødvendig at du lader køllen release for at kunne levere den på den mest optimale måde. Men en bevægelse som kun består af håndleddet der bevæger sig, er ikke at foretrække.

 

Her er hvad du skal gøre

 

Du skal støtte håndledsbevægelsen med drejningen i kroppen i gennemsvinget.

Overkrop og underkrop skal bevæge sig hen imod en position, hvor de peger hen imod målet. Det er ikke sikkert at de når at dreje så meget så de decideret peger i retning af målet, da slagets længde afgøre hvor meget rotation der skal være. Men kroppen skal blive ved med at dreje hele vejen indtil køllen ikke bevæger sig i luften længere.

Support din release


6. Op op op

Når jeg siger op, så mener jeg at visse dele af din krop skal bevæge sig opad i løbet af bevægelsen. Dette er en af de store misforståelser i chipping.

 

Mange tror, at køllen skal bevæge sig nedad ved impact, og det er også korrekt. Men hvilken del af køllen der skal bevæge sig nedad er noget de færreste har overvejret.

 

Her er sandheden:

 

Det er kun køllehovedet der skal bevæge sig nedad. Køllens grip skal faktisk bevæge sig opad igennem impact-zonen. Hvis grippet også bevæger sig nedad, vil køllen grave sig ned i jorden, og pludselige bliver man nød til at lave mange andre kompensationer. Du skal derfor gøre følgende for at sikre, at køllens grip bevæger sig opad.

• Hovedet skal faktisk have lov til at rykke sig en tand opad, i løbet af ned og gennemsvinget.

• Din krop skal roligt strække/rette sig ud i løbet af impact og gennemsvinget.

• Dine skuldre skal blive ved med at dreje. Dette vil hjælpe med at den venstre skulder bevæger sig opad igennem imapct, hvilket også vil hjælpe på hændernes bane.

 

Hvis du udfører disse ting korrekt, vil der være langt større chance for at køllehovedet glider/smutter over jorden ved impact, fremfor at grave sig ned i jorden.

Op chipping


7. Fremad march!

Vi er nu nået til den sidste fase af bevægelsen, nemlig finish-positionen, altså afslutnings-positionen. Her skal vi have stor fokus på vægtfordelingen.

 

• Din vægt skal være ca. 90% på den forreste fod i finish-positionen.

• Dette vil give dig bedre kontrol over hvor køllen rammer jorden henne.

 

For rigtig mange amatører der chipper dårligt, falder deres vægt tilbage på det bagerste ben i løbet af bevægelse, hvilket ødelægger deres evne til at kontrollere hvor og hvordan køllen rammer jorden.